Utålmodigt trippende
Baskende
med vinger der trænger til den friske luft
Gnaskende
på umodne frugter plukket i mangel på fornuft
Blinkende
kækt med det ene øje selv i en alvorlig stund
Vinkende
til fødder der står stille på en gyngende grund
Humpende
på krykker lavet af rester af træ fra en båd i forlis
Pumpende
energi nok til at skøjte på dit hjertes tynde is
Utålmodigt trippende
stod vi på tæer for at se op til barndommens helte
Hypnotiseret vippende
lyttede vi til musik på en mark med vindblæste telte
Digt af:
Niclas Lillienstrand
Foto: Bo Steen
