Det Kongelige Teater
Børsen
Carlsbergs heste
Christiansborgs tårn med flag
Gardehusarregimentet til hest
Gefionspringvandet
Den Kongelige Livgarde på Rosenborg
Frederiksholms Kanal
Lurblæserne ved rådhuset

hvidtjornenTekst og foto: Flemming Lehrmann

København har noget, som meget få andre storbyer har, og som mange stor­byer misunder København. København har ved skæbnens gunst fået bevaret mere end halvdelen af sit 1600-tals fæstnings­anlæg, hvor især Christians­havns Vold, men også Kastellet er ene­stående. Fra 1692 til 1865 var København omgivet af voldgrave og 26 bastioner, hvoraf de 13 stadig eksisterer, nem­lig hele Christians­havns Vold inklusive Sixtus yderst på Nyholm.

Allerede fra midten af 1100-tallet var København en be­fæstet by med lave volde om­kring og kun mod landsiden. Så kom Absa­lon til byen for 850 år siden, og han byg­gede borg på Slots­holmen sam­tidigt med, at byen udvide­des til om­rådet fra Løngangs­stræde over Vester Vold­gade, Nørre Vold­gade, Gothers­gade, Kongens Ny­torv til Vingårds­stræde, så nu var København beskyt­tet både mod land- og søsiden. Byen var stadig­væk om­givet af et vold­anlæg, som igen­nem tiden blev udbygget og for­bedret senest i slut­­ningen af 1500-tallet, og denne ud­strækning af byen holdt, suppleret med diver­se opfyld­ninger, lige til midten af 1600-tallet.

Christian d. IV, som jo blev konge i 1588, ud­byg­gede Rigets flåde. Far­vandet mel­lem Slots­­holmen, Bremer­holm og byen var blevet alt for snævert, så en ny flåde­havn blev anlagt på Slotsholmen der, hvor Bibliotekshaven lig­ger i dag, og det var på ydersiden af Slotsholmen. Nu havde Christian et problem. Flåde­havnen lå ubeskyttet ud mod det åbne farvand, og det krævede, at der måtte bygges et fæstnings­værk, så fjenden ikke fik let adgang. Løs­ningen blev fæstnings­byen Christians­havn med volde omkring, og arbejdet på­begyndtes i 1618. Christians­havn blev ikke bare en fæstning, det blev også en by, oprinde­ligt med købstads­status.

solnedgang volden

Solnedgang over Volden

Det første Christianshavn gik fra Store Sønder Vold­stræde til Båds­mands­stræde og var omgivet af 5 bastioner. Af dem er der 2 tilbage, det i om­bygget stand. Den ene er Løvens Bastion, den anden Ele­fantens Bastion, og de ligger på hver sin side af den nedrevne Amager­port, som lå tværs over Torvegade, der hvor vagt­huset eller Accise­­boden nu ligger.

København blev for snæver, der skulle mere plads til. Christian d. IV på­begyndte i 1647 en for­­længelse af volden fra Gothersgade til Kastel­let ind mod land. Siden, i 1670, blev volden forlænget fra Løngangsstræde til Lange­bro, så kvar­teret om­kring Frederiks­holms Kanal opstod, og på den anden side af vandet blev volden om­kring Christians­havn forlænget, idet Pan­terens Bastion blev omlagt, og En­hjør­ningens og Kalve­bod Bastion blev anlagt.

Efterhånden som havnen mudrede til nede ved Slots­holmen og Bremer­holm, måtte Flådens skibe forlægges til Hukken, der hvor nu Nyholm ligger. Det med­førte, at Christians­­havns Vold måtte videre­føres fra Løvens Bastion ud til Quintus Bastion, et anlæg, som Christian d. V lod ud­føre fra 1682 til -92. Siden kom Sixtus på Nyholm til i 1739.

Frem til 1856 opret­hold­tes Københavns Volde som mili­tære an­læg, selvom også civile fik ad­gang til at benytte dem. Der blev opført møller i mange af bastionerne, og det var popu­lært at gå tur på voldene. Så over­tog kommunen efter­hånden en stor del af area­lerne, hvor parkerne Østre Anlæg, Botanisk Have, Ørsted­parken og Tivoli blev anlagt, mens Christians­havns Vold for­blev en del af Køben­havns befæst­ning, og det blev vel egent­lig anled­ningen til, at den er så vel­bevaret. I 1909 blev demarka­tions­servitut­terne for volden ophævet, men først i 1916 åb­nedes Løvens Bastion omkring Lille Mølle. Så blev stræk­ningen omfat­tende Elefantens Bastion fra Torvegade til Pan­terens Bastion, som rum­mede Hærens Skyde­skole for Håndvåben, åbnet for offentlig­he­den i 1918, og siden blev resten op til Kalvebods Bastion og Langebro åbnet i 1925. Den­gang i 1909 var luften over Kalve­bod Bastion så ren, at der blev opført et tuber­kulose­sanatorium oppe på vold­kronen, som i dag er blevet til en børne­have.

Resten af Christians­havns Vold fra Ulriks Bastion, hvor Bådsmands­strædes Kaserne lå, og de næste 4 bastioner frem mod Frederiks Bastion for­blev under Hæren indtil 1971, da kasernen blev rømmet, og christianitterne holdt deres ind­tog. Det må siges, at de tog for sig af retterne, for ikke alene kaserne­området blev besat, også bastio­nerne, reda­nerne og enve­loppen på den anden side af vold­graven blev en del af Christiania. De sidste to bastioner Charlotte Amalies og Quintus til­hørte Marinen, hvor der blandt andet var ammunitions­magasiner; men nu er også Holmen bort­set fra Nyholm rømmet. Endnu råder For­sva­ret over én bastion, og det er Panterens Bastion, som nu be­nyttes af Hjemme­værnet.

Gå en tur fra Lange­bro ad volden til Torve­gade. Husk lige at falde ind hos Rabes­have i En­hjørningens Bastion. Kryds så over Torve­gade og besøg Løvens Bastion. Om somme­ren kan man nyde en uden­dørs for­frisk­ning på Lille Mølle. Så kan turen gå videre op til Quintus, og tilbage skal man lægge turen ad ”Den dækkede Sti” på den anden side vold­graven, hvor de gamle magasin­bygninger lig­ger inde i redanerne. Lidt uhygge møder man på vejen. 2. redan lå til­strækkeligt væk fra alting, så man fandt stedet egnet til at opføre et lille skur med hældende beton­gulv, og her blev de døds­dømte lands­forrædere fra besæt­telsen hen­rettet. Når man så kommer ned til Christ­mas Møllers Plads, kan turen gå hen til Ravelinen, en hyg­gelig restaurant.

Volden har en enestående beplant­ning, som trækker spor tilbage til tiden, da volden blev anlagt. Smukt er der, når hvid­tjørnen blomstrer, og det samme gælder, når de mange roser står i blomst. Altid er der noget, der blomstrer. Også fuglene på volden og i vold­graven er værd at se. Der er selv­følgelig ænder og svaner, men der er også mange andre arter af svømme­fugle. Gæs ruger på volden, og oppe i træer og buske kan man finde spurve og mange andre fugle, selv flagspætten kan man være heldig at se.

Når man så er mæt af indtryk, kan man sætte sig i solen på en af de mange bænke og gøre op med sig selv, om nu også Københavns Kom­mune og Staten har vare­taget et af byens over­hovedet vig­tigste for­tids­minder på en an­stændig måde, eller?

For københavnerne kunne Christianshavns Vold blive et af de bedste rekreative områder i klasse med Kongens Have og Fælledparken, hvis der ellers blev gjort en indsats. Heldig­vis har vi da strækket fra Kalvebod Bastion til Løvens Bastion, og det besøges og fotograferes af et utal af turister.