sprojte

Tekst: Connie Christensen - Foto:Henrik Ploug

BEGYNDELSEN PÅ EN KUR MOD COVID-19?

Det amerikanske medicinalfirma Gilead har i længere tid forsket i lægemidlet Remdesivir, og et større klinisk studie har vist, at midlet er effektivt på patienter, der er smittet med Covid-19.

Der har ikke været nok Remdesivir til at sikre en global forsyning, men nu melder Gilead ud, at man forventer, at selskabet til september kan producere nok Remdesivir til at holde verden forsynet.

Midlet anvendes til patienter, der er indlagt med Covid-19, og studiet har vist, at indlæggelsestiden kan nedsættes fra gennemsnitligt 15 til 11 dage. Midlet er godkendt i EU til behandling af patienter over 12 år med lungebetændelse og behov for behandling med ilt.