Høst – en kontrafaktisk udstilling
Periode: indtil 16. april 2023
Tolv samtidskunstnere præsenteres i dialog med seks toneangivende spontan-abstrakte kunstnere fra kunstnergruppen Høst. Værkerne kredser om frihedens ambivalens og tematiserer, hvordan livet kan komme til udtryk i en undtagelsestilstand.
Det gennemgående motiv er menneskets forbindelse med dyr, med naturen og verdensrummet. De hverdagslige, formløse og overnaturlige væsener, som værkerne giver form, kan både opfattes som tegn på det totale sammenbrud og som varsel om en ny frihed på den utøjlede kreativitets
præmisser. Udstillingen udforsker liv, folkelighed og tilblivelse – og inviterer til at se fortid og samtid, sortsyn og håb, i åben udveksling.
"Det er et ganske vellykket møde, der giver nye øjne på Cobra-klassikerne og interessante samtidskunstnere."
Foto og tekst: Den Frie m.fl.