
-MANGE ER DESVÆRRE PÅSATTE
VOLDSOMME BRANDE I FRANKRIG
Brandene i den sydvestlige region Gironde har snart fortæret næsten 50.000 hektar og sendt tusinder af mennesker på flugt til evakuering. Hundredvis af brandfolk fra andre dele af Frankrig og nabolande har meldt sig ind i kampen om at slukke ilden, en situation som præsident Macron har kaldt den værste siden 2. verdenskrig.
Varmen og røgen fra brandene mærkes langt østpå, hvor varmen har fået nedgravede granater fra 2. verdenskrig til at eksplodere, og røgen gør det nogle steder uudholdeligt at være i. Det er ikke usædvanligt at finde ueksploderede granater i jorden i området, og det gør selvfølgelig situationen yderligere farlig.
Brandene i Gironde skulle være opstået i forbindelse med rydning af ukrudt langs en vej, der førte gennem skovrigt område, hvilket fik branden til nærmest at eksplodere og komme ud af kontrol fra start. Men for mange andre brande gælder det desværre, at de er påsat af forstyrrede personer.







