HØJT AT FLYVE -
Meget benzin – eller dybt at falde.
Regeringen, med det nu meget grønne Socialdemokrati i spidsen, vil nu leje luksusfly til transport af regeringens topfolk, embedsmænd og pressen. Forsvarsministeriet har besluttet at lease privatfly for 300 mio kroner over en 6-årig periode, fordi de eksisterende Challenger-fly ikke er gode nok til formålet. 50 mio kroner om året til statsflyvninger, fordi man ikke vil være afhængig af civile rutefly. Der kunne man jo også være uheldig at møde folket.
Beslutningen er taget på baggrund af Lars Løkke Rasmussens erfaringer med de eksisterende fly under hans statsministertid. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen forsvarer beslutningen med, at de eksisterende Challenger-fly så kan overgå til operative opgaver. Så må man håbe, flyene er gode nok til det.
Og det koster omkring langt over 10 mio kroner om året at passe flyet samt med mandskab -det er der ingen der har regnet med.