Det Kongelige Teater
Børsen
Carlsbergs heste
Christiansborgs tårn med flag
Gardehusarregimentet til hest
Gefionspringvandet
Den Kongelige Livgarde på Rosenborg
Frederiksholms Kanal
Lurblæserne ved rådhuset

urmag nov5

Arthur Elley med sin søn Waldemar der er i erhvervspraktik og nok på vej ind i faget.

Urmageren i Dronningens Tværgade er specialist i reparation og renovering af gamle ure, og især vintage armbåndsure er over de seneste år blevet et stort hit. Det gamle, hæderkronede urmagerfag holdes i hævd hos indehaver Arthur Elley, som gør meget for at uddanne lærlinge.

Hos urmageren er der skønne ure til gaver.

For tiden er det meget populært hos unge mænd, at man prioriterer sit ur som det eneste smykke. Et nyt ur kan nemt komme til at koste lige så meget som en ny bil. Men også brugte armbåndsure er kommet i høj kurs, fortæller Arthur, især de mekaniske vintage armbåndsure

urm renov omega

fra1960’erne/1970’erne er blevet meget populære i de senere år, unge såvel som ældre går rigtigt gerne med vintage-ure. Der er så meget sjæl og historie i at have et gammelt ur frem for bare at købe et nyt. Det er de store mærker som Omega, Rolex, Longines, Universal Geneve, Tag Heuer og flere andre, men lige i øjeblikket er det nok Omega, der går bedst.

Her i forretningen lægger vi stor vægt på de gamle Omega-ure, fordi de går som varmt brød. De koster typisk fra 5-6.000 op til 10.000 kr., hvis uret er af massivt guld. Prisen kommer også an på, hvor mange funktioner der: Om uret viser dag, om der er kronograf, håndoptræk mv. Standen betyder selvfølgelig også noget.

urm cartier

Urmager Arthur Elley fortæller videre: ”Vi har en fin samling af vintage-ure. Vi har stamkunder, der er vilde samlere; de har alle mulige mærker i deres fødselsår, lige fra Seikos klassikere til Rolex i den dyre ende, og vi bestræber os på at kunne levere til den her eksklusive kundekreds.

urmag nov5

Men vores primære opgave er selvfølgelig at restaurere, især de gamle ure, som er blevet et rigtigt hit. Vi har mange reservedele på lager, og det er en styrke, at vi har et 120 år gammelt værksted i baghånden. Hvis man ikke har højt specialiseret udstyr eller reservedele til f.eks. et Omega-ur, skal uret sendes ned til Omega, og så starter prisen ved 5-6000 kr., hvor vi kan holde prisen væsentligt længere nede.”

Tekst: Connie Christensen - Foto: Henrik Ploug