Tekst: Connie Christensen - Foto: Henrik Ploug
HUSMANNS RULLEPØLSE
Husmanns Vinstue i Larsbjørnsstræde har siden grundlæggelsen i 1888 lagt stue til meget; Stræderne har tidligere fortalt lidt om historien.
En af Husmanns gode, hjemmelavede klassikere er rullepølsen, som i efterårsmånederne og især i julemåneden ligger højt på listen over frokostfavoritter.
Først skal man til sin slagter og købe et slag, af gris selvfølgelig. I slaget kommes sort peber, hawaimix og husblas. Det bindes sammen med køkkensnor og står i en gryde og simrer i nogle timer. Når den er kogt mør, tages den op og lægges i en presse på køl til næste dag, så kan den skæres i skiver.
En hjemmelavet rullepølse serveres gerne i skiver på rugbrød med fedt, garneret med sky og løgringe. Dertil et godt glas øl og måske en snaps.
Johnni passer på kunderne og Charlotte og Jeannet er de kreative i køkkenet.
TEKST: CONNIE CHRISTENSEN - FOTO: HENRIK PLOUG