Lise Nørgaard er ikke med mere
Med 105 år som aktiv journalist og forfatter var Lise Nørgaard en person, der om nogen skilte sig ud. Altid klar til at blande sig i samfundsforhold, menneskers forhold til hinanden og i særdeles aktiv feminist. At forsvare kvinders ret til ligestilling var ikke en skrivebordsholdning for hende, hun lod sig ikke feje af banen, fordi hun ”kun var en pige”. Hvad enten hun arbejdede som journalist, redaktør, manuskriptforfatter, deltager i diverse paneler i Danmarks Radio eller bare ytrede sig privat om lyst og mørkt i livet, var hun altid præcis og ligeglad med, om hun kom i modvind i visse kredse.
Lise Nørgaard efterlader sig – heldigvis for os – en nærmest uendelig liste af tekster og ytringer, alle med hendes skarpe klarsyn og humoristiske sans. Tak for det!
Bent Fabricius Bjerre og Lise Nørgaard ved åbningen af Korsbæk på Bakken.
Tekst: Connie Christensen - Foto: Henrik Ploug