BESØG EN Ø! Ta' et godt kort med!
Vi har i vores lille ørige mange perler at besøge, især nu, hvor sommeren stunder til. Frisk luft, vind i håret, duften af salt-vand.
Ikke langt fra hovedstaden, 1,5 times kørsel, finder man Fejø. Der sejles med færge næsten hver time fra Kragnæs på Lolland, overfartstid 15 minutter.
Fejø har meget at tilbyde: hyggelige havnemiljøer, smukke gamle huse, gåture langs vandet, cykelruter, en kro med dejlig mad og ikke mindst de berømte Fejø-æbler.
Fejøs indbyggere har ry for at være særligt venlige; bliv derfor ikke overrasket, hvis I mødes med smil og hej af folk, I ikke kender: Det er nemlig strategien på Fejø, at alle besøgende bliver hilst velkommen som var det venner og familie på besøg.
Fejø 1:25.000 - Nordisk Korthandel
Et 4-cm kort i det flotte, detaljerede og velkendte topografiske kortværk over Danmark.
På kortet findes blandt andet: Vesterby, Østerby, sommerhusområdet Sletter foruden havnen på Fejø og Kragenæs på Lolland.
Kortets farver er klare og rolige, og giver et nemt overblik over området. De mange geografiske emner kan både bruges til at udpege den næste frilufttur, finde en rute til fods, på cykel og i bil eller et af de utallige danske stednavne, der på kortet er indtegnet for byer, men også de registrerede lokale navne på alt fra bakker og dale til gamle vad og gårdnavne samt navne på strandstykker og kystemner foruden farvandene.
Det højt detaljerede kort viser højdekurver hvert 2½ meter samt sø-dybder, individuelle bygninger, veje og jernbaner, forskellige natur- og brugsområder, møller, fredede fortidsminder, og meget mere. Det er alt sammen forklaret i den udførlige signaturforklaring på dansk, engelsk samt tysk.
Fejø byder på smuk natur og dejlige haver. -der er meget at se på.
Tekst: Connie Christensen - Foto: Henrik Ploug