OPRØR MOD DEN HERSKENDE ARKITEKTUR
Arkitekturoprøret er en hurtigt voksende folkebevægelse, der er registreret som forening i Danmark, Norge og Sverige. I foreningens manifest af 6. januar 2019 står bl.a.: ”Alt for meget nybyggeri yder ikke danske byer retfær-dighed. Nye byområder er mere kendetegnet ved monotoni, tilknappethed og knaldhårde overflader end ved et hygeligt og rart bymiljø, hvor mennesker i kød og blod har lyst til at opholde sig”.
Når man ser på de mange nybygninger, der i de senere år er blevet opført i København, er Arkitekturoprørets kritik forståelig. Foreningen har i sin årlige prisuddeling for 2022 – prisen gives til Danmarks grimmeste byggeri – kåret Kaktustårnene som vinder. Jep Loft, der er formand for Arkitekturoprøret, mener: ”Når jeg skal pege på, hvorfor de vinder, så er det klart, at tegnestuen har gjort sig umage med at lave noget, der er smart og skiller sig ud. Men behøver man det? Folk vil gerne have noget, der er hyggeligt at bo i. Hvis man skal betegne Kaktustårnene, så er det i hvert fald ikke ordet hyggeligt, der popper frem”.
Tekst: Connie Christensen - Foto: Henrik Ploug