TAVS STATSMINISTER
Statsministeren nåede ikke toppen af NATO-trappen – stillingen som generalsekretær – efter rejser til USA og møde i Det Hvide Hus, så en fremtid i den højt ansete internationale stilling ligger meget langt væk.
Statsministeren har ellers forsøgt sig med store donationer til den vestlige støtte til Ukraine, men det hjalp altså ikke.
Man har nok set, at der er for meget rod i Statsministerens hjemmebase (koranafbrændinger, syn på fremmede, lukkede grænser i flere år, fængslet folketingsmedlem, rod i efterretningstjenesterne, ulovligheder i minksagen mm.).
På hjemmefronten blev der også uro. Løkke var på vej op ad statsministertrappen, og S-folkene pudsede også glorier. Så kom også S-folks nye ønske om, at befolkningen selv skal spare op og betale for deres ældrepleje og alderdom.
Mette Frederiksen har ofte tidligere citeret Staunings sociale ønsker for landet – han vil nok vende sig i graven efter disse nye initiativer fra S-toppen.
Statsministeren har været tavs, bortset fra Rådhuspandekagetalen for Vingegaard.
Tekst: Connie Christensen - Fotomontage: Henrik Ploug